Sælg produktet, ikke patentet
☕ 1. oktober er international kaffedag. Hvordan brygger du din kaffe? Du har måske den berømte Moka kaffebrygger, en smart opfindelse fra 1933 fra Italien. Men, kaffebryggeren kunne lige så godt være fra 1913 og komme fra England. Læs, hvorfor oprindelse og originalitet er bedre end opdagelse og opfindelse.
🏷 Bialetti, der udviklede Moka kaffebryggeren, siges at være opfindere og fik patent på en tidlig udgave af Moka i 1933. Bialeti var, og er stadig, dygtige til markedsføring, til at skabe en historie om deres kaffebrygger og til at tilføje originalitet ved formgivning og farvevalg på kaffebryggeren, læs mere i linket, Historien om Moka https://lnkd.in/djs5wx-F
🔎 Historien om Bialetti og Moka bryggeren er i al sin enkelhed spændende. En virksomhed med en omtumlet tilværelse, men med fokus på produktet.
💡 Over 300 millioner Moka kaffebryggere solgt, 90 % af italienske hjem har en Moka, og der findes i dag mange kaffebryggere, der brygger kaffe på denne smarte måde: Kogende vand fra en nederste del af bryggeren presses af damp op gennem et rør, videre gennem kaffen i midten af bryggeren og op i den øverste del af bryggeren.
📜 Måden at brygge kaffe er dog set allerede 20 år tidligere, i et engelsk patent, jeg har fundet. Patentet er fra 1913, har nummer GB 191310264 A (se link) og findes i on-line patentdatabaser. Kaffebryggeren i det engelske patent ser anderledes ud, men brygger kaffe på samme måde. Opfinder i det engelske patent er Richard Gross.
🎁 Bialetti er absolut den store, når det gælder markedsføring og salg. Gross, til trods for navnet, er den lille. Selvom Gross lavede opfindelsen, var det Bialetti, der lavede produktet. Og, det er produktet, og ikke opfindelsen, som kunderne køber. Hellere et godt produkt uden patent end et middelmådigt produkt med patent.
❗ Du sælger ikke dit produkt, blot du har patent. Patent er en hjælp, når du markedsfører og sælger, men patent er ikke det, du markedsfører og sælger.