Hvilke krav er der til et patent?

Salg og marketing vil have et ‘stærkt’ patent

Salg og marketing ønsker, at patentet skal være holdbart og kan forsvares. Patentet skal modstå angreb fra konkurrenter, der måske påstår, at de har tidligere rettigheder til opfindelsen. Patentet skal kunne forsvares over for konkurrenter ved, at krænkelse af jeres patent skal være let at fastlægge ud fra konkurrentens produkt. 

Ledelsen og finans vil have et ‘billigt’ patent

Ledelsen ønsker, at patentet skal være økonomisk overkommeligt at opnå. Ledelsen vil sandsynligvis ikke give lov at bruge mange penge på patentrådgivere i flere lande, hvis patentets værdi for virksomheden ikke er fornuftig, enten på kortere sigt ud fra en økonomisk overvejelse eller på længere sigt ud fra et strategisk synspunkt. 

Patentrådgiveren vil have et ‘svært’ patent

Patentrådgivere ønsker ofte, at patentet dækker mere end det, der er tiltænkt i opfindelsen, så patentet skal drøftes med patentmyndighederne ved sagsbehandlingen eller med konkurrenter ved evt. overtrædelse eller drøftelse af ugyldighed. Patentet skal dog udstedes, så opfindelsen i patentet skal være ny og have såkaldt opfindelseshøjde. 

Patentmyndigheden vil have et ‘nemt’ patent

Patentmyndigheder i hele Verden, især i Europa og USA, kræver patenter, der er præcise og beskriver opfindelsen med præcise tekniske udtryk og ikke beskriver opfindelsen alt for ‘bredt’ i forhold til, hvordan opfindelse virker, og i forhold til hvad opfindelsen kan. Det er modsat jeres rådgivers ønske til patent, men et krav, der skal respekteres.

Forrige
Forrige

Hvor meget koster et patent?

Næste
Næste

Hvordan skriver vi et patent?